Calm Rest Event
Du inviteres ind i en rolig aften med åndedrætsbevidsthed, restorativ yoga og klangbad.
Restorativ yoga er en meget blid yogaform, hvor kroppen støttes i behagelige stillinger med hjælp fra puder og tæpper. Når kroppen får tid til at hvile fuldt ud, begynder nervesystemet at slappe af, spændinger løsner sig og vejrtrækningen bliver dybere og friere.
Aftenens session afsluttes med et klangbad, hvor vibrationerne fra krystalklangskålene bevæger sig gennem kroppen og inviterer til en dybere indre ro. Efterfølgende samles vi til en kop te og infused vand.
Aftenens program er for alle uanset erfaring med yoga. Alt udstyr er klar til din ankomst. Tag gerne en lun trøje og et par strømper med for ekstra komfort.
Døren åbner 10 minutter før start, så du kan ankomme i ro.
Pris: 350 kr
Tid: Torsdag 13. August kl. 19.00 - 20.30
Sted: Fjordvejen 98, 6340 Kruså, Sønderhav.
Parkering: Du er velkommen til at parkere på pladsen.
Afbud: Din tilmelding er bindende, og betaling refunderes ikke. Bliver du forhindret, er du velkommen til at overdrage pladsen til en anden.